tumletiger

Nu kom Mikael83 jo lidt før mig, med et indlæg, der ligner dette lidt. Så kan jeg lære at skrive kladder og lade dem ligge.

Engang sagde jeg til mig selv, at jeg hverken skal giftes eller have børn. Og sådan havde jeg det i mange år. Men med tiden kommer visdom jo, og jeg har ændret mening om mange ting. Især på området, der hedder børn.

Det er faktisk nogle år siden, jeg første gang ytrede mig om, at jeg gerne vil være far, og siden da er trangen, om man vil, blevet større. Jeg har været inde i forskellige overvejelser: “Er jeg god nok”, “vil jeg kunne klare det”, “hvordan skal det kunne lade sig gøre?”, “hvornår skal det være?”.

Jeg vil gerne være far, og det skal helst være inden jeg bliver for gammel. Jeg har måske gået med en lille drøm om, at det skulle være inden jeg bliver 30, men det tror jeg ikke sker. Der er jo under tre år til. Og årsagen til det er, at jeg nok ikke lige vil være den første, der går ud og gør en eller anden kvinde gravid. Her spiller homofaktoren ind.

Jeg har faktisk snakket med mine forældre om dette, og min mor synes da, at det er en god ide. Men hun er faktisk imod homoadoption, og det skal hun da have lov til at være. Jeg er heller ikke interesseret i at adoptere, jeg vil gerne have en finger med i produktionen, og så skal man jo finde en eller anden kvinde, der vil ligge krop til. Og det har, efter hvad jeg har fundet ud af, måske lidt lange udsigter.

Men jeg ser tiden an og håber på, at der nok skal komme en løsning på det hele engang. (Måske skulle man sluge den homoseksuelle stolthed og finde en af de unge mødre )

Tilbage i juli sidste år skrev Mikael83 et indlæg, som gav mig inspirationen til dette indlæg. Det har nu ligget i mine “kladder” siden da, jeg har ikke fundet ud af, hvordan det skal skrives. Før nu.

Årsagen til det er, at jeg nu står overfor at skulle flytte og dermed forsvinder alle de naboer, jeg har nu, og som har været med til at gøre livet sjovere og lettere.

Nå men lad mig lige tage det fra en ende af.

Jeg har vidst det i lang tid, at jeg skulle flytte. Jeg bor på kollegium, men eftersom jeg er færdiguddannet måtte dagen komme, hvor jeg igen skulle rykke hele indboet ud med rode og plante det igen med en kærlig tanke om, at min nye lejlighed skal være mit hjem fremover.

Det bliver svært at sige farvel til dem alle. Jeg bor et sted, hvor jeg deler lejlighed med en anden, og hvor vi er to om at dele køkken og bad. Jeg har gennem den tid, jeg har boet på kollegiet haft flere forskellige naboer i lejligheden, men det er ham jeg bor sammen med nu, der har været den bedste. Vi kan snakke sammen, hjælper hinanden og har hver vores “pligter” med hensyn til køkkenet og badet.

Jeg ved at jeg kommer til at savne Thor, som han hedder. Han er altid i godt humør og klar til at give en hånd, hvis der er noget, der skal laves.

Men samtidig vil jeg også komme til at savne naboerne i lejligheden ved siden af. Den ene flyttede forleden og den anden skal sammen med hendes kæreste flytte samtidig med med.

I aftes/nat sad vi udenfor og snakkede om løst og fast i fire timer, vi skulle egentligt bare fejre med en øl, at vi nu har fået nye hjem, men det blev til meget mere. Vi snakker fortroligt, om alt og om intet. Vi har været der for hinanden, når der har været behov for det, og vi har også rendt hinanden på dørerne, når vi har holdt vores respektive fester. - Er nogle gange endt med at vi festede sammen i stedet for hver for sig.

Det hele er snart slut. Jeg skal flytte i lejlighed og sige farvel til kollegiets trygge rammer, og hvem ved, det kan være, at jeg får nye naboer, der også vil være med til at hygge og snakke?

/Michael - På vej videre i livet - nu snart med altan.  

Der gik et par sekunder inden Marie fik fremstammet et svar: ”Ja, jeg hedder Marie”.
Aldrig tidligere havde Marie følt sådan en afsky overfor et andet menneske. Hun havde set billeder af Freja-Emilie hjemme hos Nikolaj og kunne genkende de enorme bryster. Hun havde lyst til at spørge om de var ægte, men i situationen var det nok ikke det smarteste, for hun havde en aftale med den dejlige Nikolaj med det blonde strithår og de blå øjne, som snart kom, og så var en diskussion om ægte bryster eller ej ikke det, hun havde tid til.

Hun fandt hurtigt en undskyldning for at komme ind til sig selv, hun var træt og ville sove inden Nikolaj skulle komme. Hun satte straks kurs mod soveværelset, mens hun satte sin telefon til at ringe efter en time. Hun faldt om på sengen og sov.
Hun vågnede ved at det ringede på døren. ”Satans, har jeg sovet for længe?” var den første tanke, der fløj gennem hendes hoved. Og det havde hun. Hun fór ud til døren, og der stod Nikolaj.

Der var ikke andet at gøre, end at lukke ham ind, selv om hun havde en smag af grønlangkål og risalamande i munden.
”Hej Nikolaj”, ”Hej Marie”. ”Kom indenfor og sæt dig i sofaen, så er jeg der om to minutter”, sagde Marie og fløj ud på badeværelset. Fem minutter senere sad hun ved siden af Nikolaj, så stylet man nu kan nå at blive på den tid.

”Jeg har savnet dig,” sagde Nikolaj, ”men jeg skylder at fortælle dig, hvorfor jeg slog op med dig. Det var ikke på grund af Freja-Emilie.”
”Ikke?” Marie var forvirret. ”Nej, jeg har været i tvivl, meget i tvivl. Jeg er bøsse”, sagde Nikolaj.

Marie sad stum og med en klump i halsen, men fik fremstammet: ”Er du…”

Læs fortsættelsen på tirsdag i Urban

Og læs oplægget til dette afsnit hos Ida Holst

Og læs næste afsnit hos AJEP (der også har et alternativt afsnit 11. )

Mikael83 har begået et indlæg om Copenhagen Pride (tidl. Mermaid Pride). Og jeg vil lige give mit besyv med.

Jeg skrev denne kommentar til hans indlæg:

“Jeg har endnu ikke set en pride, og jeg kommer nok heller ikke til at deltage i en. Det kan godt være, at de (andre) homoseksuelle gerne vil vise alt, hvad de er, med alle facetter, og dem om det.
Jeg synes, at det, en pride burde vise, langt fra er det, der kommer til syne. Det er jo ikke andet end en stor fest, der spiller på stereotyperne. Og jeg kan også godt forstå dem, der er bange for at springe ud, fordi priden har givet et groft stereotypt billede af, hvad det vil sige at være homo.

Hvis man vil accepteres, så nytter det, efter min mening ikke at spille karikaturer, for det kan føre til det modsatte, en større “frastødelse”. Og samtidig med, så er det jo meningen, at det skal markere en vigtig begivenhed, men hvor mange af de deltagende kender overhovedet til baggrunden? “

Og jeg holder ved, det jeg har skrevet. For hvis en pride skal vise, hvad homoseksuelle er, så tror jeg mere, man skal kigge på de mange, der står og kigger på. Flertallet ligner de normale “Hr og fru/frk Jensen”. Og det er blandt dem, jeg befinder mig. Jeg er normal, jeg er IKKE en stereotyp, hvad jeg ved af. Priden er med rette en udklædningsfest kun for homoer.

Priden fremstiller homoseksualitet som noget man vælger, en livsstil, og ikke hvad det er, nemlig “noget man er, ikke noget man bliver eller vælger”. Men jeg kan da sige, at jeg glæder mig til at se mediernes dækning af priden i år, mest for at se, hvad det er, der trigger årets journalister.

Og skulle der være nogle, der kaster med sten eller andet godt, tjae, så vil jeg da sige, at de “ramte” selv har været ude om det, selv om det selvfølgelig ikke er i orden, at de homofobe gør det. De udstiller alt det, som jeg ikke gider se på, som kan give selv mig kvalme, og som kan trigge dem, der overhovedet ikke kan udstå homoer.

Med hensyn til hvor mange, der kender baggrunden for priden, tjae det er nok et fåtal. Og hvis man prøver at finde ud af det via pridens hjemmeside, copenhagenpride.dk, så kan man ikke finde noget historisk om det, i hvert fald er det ikke lykkedes mig. Hvis du vil vide mere om det “originale” oprør, Stonewall, der foregik på Christopher Street i New York, kan du læse om det her på wikipedia.

Det var det for denne gang.

/Michael - Uden stiletter, palietter, løse håndled og olieret overkrop.

Ps. Læste lige på pridens hjemmeside dette som en billedtekst: “…forvildede sig ud i regnbuens natteliv i landets tre største byer, for at sikre at alle…” - Og senere på siden står der: “…tog sig af København, tog … rundt i Malmö. I Århus klarede Blender oplysningen” Hvornår er Malmø blevet en dansk by, og jeg troede at Odense var den tredjestørste. (Aalborg, hvis man kigger på indbyggertallet i hele kommunen).

Kære Michael

Det er egentligt lidt svært at skrive et brev til sig selv, for man kender jo sin egen fremtid. Men jeg vil gør alt for at du skal forstå dette brev.

Jeg er dig som 25 årig, og jeg vil give dig nogle råd og vejledninger til, hvordan du kan komme godt gennem livet. Det er op til dig selv, om du vil bruge dem.

Du vil komme til at beskæftige dig med døden et par gange, og du skal ikke lade dig gå på af det. Sorgen er en naturlig del af det at leve. Og det kan være, at du i situationen vil føle dig meget ked af det. Men det hele skal nok komme til at gå, bare du bevarer dine minder i hjertet.

Samtidig skal du ikke blive bange for dig selv. Du vil opleve nogle ting, som vil gøre dig til en bedre person. Det bliver svært, men du skal følge dit hjerte og ikke finde dig i noget, som du ikke selv vi være med til. Det er vigtigt. Giv dig selv lov til at sige nej, og til at sige fra.

Du begynder om nogle år at opdage ting om dig selv. Og lyt til dig selv, alt vil være bedre, end du tror, og vær ikke bange for andres reaktion. Dine forældre kan forstå dig, lige meget hvad du selv tror.
Jeg har tidligere skrevet til mig som 15 årig. Dengang skrev jeg, at jeg ville ønske, at jeg kunne hente ham til min tid, og vise ham, hvem jeg er. Så ville han vide, at alt nok skal gå, og at han kan slippe de grimme tanker han har. Hvis du bare husker, hvad jeg har skrevet her i dette brev, så vil du også forstå, og gøre tingene bedre end du selv aner.

Jeg vil slutte af med at skrive, at alt skal nok gå, lige meget hvad der sker. Sådan er det. Livet går videre og du bliver en person, som du kan lide, og som du ikke er ked af at være.

Kærlig hilsen

Michael - 18 år ude i fremtiden.

Jeg er lige mødt i skole, skal lave noget projekt noget, som jeg ikke helt kan forstå, men ski’vær’mæ’det.

For i morges vågnede jeg.. Eller rettere vækkeuret hev mig ud af min sparsomme søvn. Men det er sådan set lige meget, for det første jeg så, var øjnene på en dejlig dejlig dejlig dreng… Og så er morgenen jo reddet.

Kære Flying tak for de mange hyggelige dage og timer vi har brugt sammen.

/michael - på en lyserød sky.   

Space skrev engang et indlæg: “Barbie er bare en dukke“

Og dengang besluttede jeg mig for, at jeg skulle skrive lidt om mig, og mit legetøj som barn.

Så her kommer det:

Jeg havde en lille plastikovn/komfur, da jeg var barn, og den blev brugt flittigt. Jeg bagte fiktive boller, lavede fiktive gryderetter og alt det, der kunne laves med sådan noget. Jeg kan huske, at jeg nød det, legede med det ofte og syntes at det var sjovt og hyggeligt.

Så gik der lidt maskulinitet i det. Jeg fik Lastbiler. Ikke sådan nogle plastiknogen til 19.95 fra BR, som går i stykker når man kigger på dem. Nej.
Jeg fik en masse lastbiler, og jeg legede og legede og legede med dem. En dag forsvandt den ene under brusekabinen på badeværelset og den så jeg aldrig mere. Desværre. For det var min favoritlastbil. Jeg blev så ked af det, men der var ikke noget at gøre. Så jeg måtte klare mig uden.

Derfor kastede jeg min kærlighed over en racerbane, en togbane og alle de transformers jeg havde.. (Utroligt at jeg er homo, ikke? ) Dog falmede racerbanen og togbanen hurtigt i forhold til transformerne. Dengang kunne jeg navnene på alle de forskellige figurer, og jeg kan huske at vi legede transformers på legepladsen i børnehaven.. Af en eller anden grund ville jeg altid være Megatron.

Og på samme legeplads legede vi også he-man. Igen valgte jeg at være den onde.. Kaldet Skeletor. Måske har jeg en undertrykt ond side, som jeg (stadig) ikke vil vedkende mig.

Det sidste jeg vil komme ind på fortjener et helt afsnit for sig selv.. Et længere et af slagsen. Nemlig det fremragende! LEGO.
Hvad jeg ikke har haft af lego gennem tiderne? Tjae.. Hehe. Der har sq været mange samlesæt på markedet. Og jeg fik mange sæt af det. Ønskede mig det i jule og fødselsdagsgaver. Men mest glad for var jeg, da jeg kom hjem en dag, og der stod en stor flyttekasse fyldt med Lego, som min far have med hjem fra arbejde. Det var dog ikke de firkantede klodser, der lå deri. Det var Lego Technic og så var der sådan et interface med, som gjorde, at jeg kunne styre lego-figurernes bevægelser med min computer. Så lille mig var næsten dagligt optaget af at lege med det.
Min “lego-fetish” aftog sig med årene, men sidste år fik den en ordentlig genoplivning. Jeg fik hentet mit lego fra Aalborg til Holstebro, købte et Harry Potter-samlesæt og en stor ferrari lastbil.. Så var min lykke gjort.. For denne gang. Nu ligger alt min lego opmagasineret her i Århus. Jeg har ikke leget med det i flere måneder, og der kommer nok til at gå et stykke tid inden jeg gør det igen. Men så har jeg minderne.

Med venlig hilsen

En meget meget glad og mindende Michael, der sidder med lidt fugtige øjne af at mindes.

Spacemermaid og Frk. Szabo har skrevet om deres veninder, som de på en eller anden måde er kommet væk fra.

Jeg har haft venner og veninder, men jeg har aldrig været god til at opretholde venskaber. Jeg havde igennem mange år på privatskole og i gym en veninde, som jeg så meget til. Men efter hun blev færdig med gym et år før mig så gled det langsomt ud i sandet.

Jeg fik i tidernes morgen, sådan cirka omkring 6. klasse det, nogle vil kalde en bedste ven, og det var vi i to-tre år.. Så skulle han på efterskole.. Og jeg havde vist fået visse følelser for ham, som jeg ikke skulle.. Jeg var blevet forelsket i ham. Det fortalte jeg ham, han tog det pænt, og fortalte mig at han ikke følte det samme for mig, men kunne lide mig som en ven.
Han tog så på efterskole, men langsomt gled vi også fra hinanden. Kom godtnok på det samme gymnasium, og snakkede også lidt sammen men ellers ikke.
Siden da har jeg set ham en gang, hvor vi snakkede sammen i lang tid. Og det var sjovt. Og trist. Fandt ud af, at hans far var død, og blev ked af det, for jeg kunne huske ham..
Men jeg husker hvert år, at skrive til ham på hans fødselsdag.. Ved egentligt ikke hvorfor, men jeg kan huske datoen..

I gymnasiet fik jeg nye venner oveni. Der var nogle jeg snakkede meget med, især A og J.. Men efter gymnasiet har jeg på visse punkter mistet kontakten med begge. A snakkede jeg med et par gange, efter hun var flyttet til udlandet. Men ellers ikke. J snakker/snakkede jeg med nogle gange efter gym, og snakkede med ham her for ikke så længe siden.
Men fra gym har jeg også J2 og T. Jeg snakker kun med J2 nu,men håber da på, at jeg kan komme til at snakke med T igen. Især fordi vi begge skal starte samme sted her den 1. februar.. Men ellers har jeg ikke snakket med ham i 1½ år…
Med hensyn til J2 så har vi da snakket sammen, han var her forleden, det var første gang i halvt år at jeg så ham. Men jeg er lidt træt af, at det altid er mig, der skal tage initiativ til første kontakt. Og nu tager han til udlandet i et halvt år…..

Så er der kun to personer tilbage, som jeg vil betegne lidt som venner. Den ene er C, som var min eks’s ven, og som jeg ikke ved, om jeg kan betegne som en ven. Selv om vi har snakket sammen et par gange og også hygget med computerspil.
Den sidste er min ekskæreste S. Jeg håbede da han forlod mig, at ville være min bedste ven, fordi det er virkelig noget jeg trænger til i mit liv. En ven, der er der for en, og som kender en. Men S er langt væk, synes jeg.

Men sådan generelt kan jeg sige, at jeg kun har venner, når det er mig, der ringer.. Og er det sådan venner, man skal have? Og er det sådanne venner, jeg vil have?

Jeg ved det ikke. Men de få, eller er det en, jeg har, og som jeg stadig vil betegne som mine venner, håber jeg, jeg kommer til at se meget mere til, nu jeg er kommet tilbage til Århus, hvor mit liv nu engang har det bedst.

 /Michael Exp.

Indlægget kunne også have heddet.. Hvordan Vestjylland ødelagde mit liv, eller hvorfor er der ikke nogen, der ringer til mig?

Puha. Der er så meget, jeg gerne vi skrive, både personligt og alt det andet. Så det hele kommer i et langt indlæg. Jeg vil prøve, at lave en slags oversigt over det her allerede i starten:

For halvandet år siden
Status på mit liv
Farvel gamle liv
Velkommen nye liv

For halvandet år siden
Den 1. august 2005 startede jeg i praktik. Jeg var endt ude vestpå i Holstebro.
Det var langt fra mit første valg som praktiksted, men jeg tog, hvad jeg kunne få. Havde aldrig drømt om, at jeg skulle derover. Og som det senere har vist sig, så var det nok ikke det bedste valg i mit liv.
Den 12. august 2005 flyttede jeg samme med min daværende kæreste, herinde på urbanblog går han under navnet snowtiger, i en lejlighed i Sønderlandsgade midt i Holstebro.
 Her boede vi, på 1. sal blandt ældreboliger.
Og så var de eller om at få livet til at gå i Vestjylland. Snowtiger startede på at læse HF, mens jeg arbejdede og ellers skete der ikke det helt store.

Status på mit liv
Som alle trofaste læsere af min blog ved, så gik det ikke med mig og snowtiger. I oktober sidste år sagde han stop, efter vi havde været kærester i tre år og 18 dage, og kendt hinanden i et nogle måneder mere end det.
Han flyttede, og jeg var alene tilbage i Holstebro. Jeg skulle nu bo alene derovre, indtil min praktikperiode var overstået her i januar.
Og det var svært. Men jeg klarede det, med støtte fra mine forældre, fra en bestemt urbanblogger og fra Snowtiger.
Og nu er det januar. Jeg er flyttet tilbage til Århus, min praktikperiode er næsten færdig, men jeg har et par ugers ferie og nogle dages afspadsering, som skal overstås inden den 1. februar, hvor jeg skal på skole igen.

Farvel gamle liv
Den 13. januar 2007 flyttede jeg fra Holstebro til mit gamle kollegieværelse i Århus, og 24 timer efter jeg var flyttet fra Holstebro var jeg på plads. alt var pakket ud og sat på plads.
I går (mandag 15. januar) var jeg i Holstebro, for det, jeg håber, er den sidste gang nogensinde. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at vende tilbage til byen frivilligt for at bo der.
Klokken 14.04 tog jeg med det sidste tog fra Holstebro, og jeg havde indstillet radioen på Holstebro Guld FM. Jeg hørte studievært Jesper Ransborg i programmet Færdigt Arbejde, og da toget begyndte at køre spillede kanalen: Ronan Keating - Life is a Rollercoaster.
Og titlen på sangen (ikke teksten, som sådan) passede godt på mit liv.. Det går op, og ned.. Og måske sker der noget uventet om næste hjørne. Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg ikke længere er fanget af mit gamle trivielle liv.

Velkommen nye liv
I dag er mit liv startet på ny, og jeg har hele dagen haft en mærkelig følelse. En følelse af, at jeg er fri og lykkelig. Jeg ved ikke helt hvorfor, men…
Jeg har forladt et sted, der har bragt mig så megen ulykke. Jeg mistede den eneste kæreste, jeg nogensiden har haft, jeg var skabshomo på arbejde, men sprang ud for et par kolleger til julefrokosten, og så at jeg ikke kan trives i småbyer. Jeg går simpelthen psykisk ned.

Mit nye liv er startet i dag! Og jeg har truffet nogle valg, som jeg skal til at efterleve. Nogle af dem har fulgt mig fra Holstebro.
Blandt andet mangler jeg at tabe mig 10 af tyve kilo, som jeg besluttede mig for.
Og jeg vil til at være mere social end jeg nogensinde har været plus en masse andet, som jeg ikke vil fortælle her. Det er noget, der skal ændres på mit personlig.

Det er også derfor, at jeg har lagt fortiden bag mig. Som du kan se, her på Urbanblog har jeg skiftet tumletiger-navnet ud med et nyt, men det er ikke det eneste sted. Fra nu af hedder jeg explosion her. Vil droppe det nuttede og forsøge mig med det lidt hårdere.

Nu skal jeg til at leve det liv, jeg gerne vil. Og jeg vil ikke se mig tilbage.

Med venlig hilsen
Explosion

Ps. Oven i det hele vil jeg sige tak til følgende bloggere, de har lagt øjne til mine private skriverier: spacemermaid, snowtiger, flying.

Kjeldberg skriver:

Hvad er nullermænd egentlig? Hvad berstår de af, hvor kommer de fra - og hvorfor holder de altid landskongresser i lige MIT hus?

Fortvivledest
Kjeldbergsen med kost og spand

Nullermænd er den gængse danske betegnelse for store plamager af små rumuhyrer. De sniger sig ind midt på dagen, hvor ingen forventer at de dukker op. Men problemet er, at de ikke kan klare det jordiske liv, og derfor dør de.

De er oftest at finde i alle kroge og sprækker, da de har det med at søge tilflugt i de sidste timer af deres liv til mørke egne.

Med hensyn til deres landskongresser, er der ikke så meget at sige, andet end de er nødt til at at komme videre, og det er deres begravelsesritual.

Bonusinfo: Når de flyver rundt, når man åbner en dør, så er det et tegn på, at de er på vej til et bedre liv.

Med venlig hilsen
Den alvidende

Og så den rigtige forklaring: Nullermænd, er støv, der blandt andet består af døde hudceller, som er samlet sammen af alt det andet skidt, der gemmer sig i et hjem. Blandt andet er det tråde, snore og hår der holder sammen på skidtet.
Årsagen til, at de altid holder kongres i hjemmet, er at der altid, næsten, er mennesker, der lige leverer lidt til kommende nullerdrenge, der senere bliver til store nullermænd. Og så er der liige det, at hvis man er lige så doven som mig til at gøre rent, så dukker de ret ofte op

Brevkassen er åbnet, og spørgsmål modtages med kyshånd, lige meget om det er om sammensætningen af et sølv-ion eller hvorfor kærestens mosters kats mus har dårlig ånde.